0. klasse - lytning og forståelse
- Fælles lytning
- Ord og begreber
- Hvad skete først/bagefter
- Personer og følelser
- Mundtlig genfortælling
Læseforståelse
Konkrete metoder, spørgsmål og aktiviteter til arbejdet med forståelse før, under og efter en fortælling.
Læseforståelse handler ikke kun om at kunne læse ordene. Eleverne skal også forstå handlingen, personerne, sammenhænge og det, der ikke nødvendigvis står direkte i teksten. Her finder du konkrete måder at arbejde med læseforståelse i 0.-3. klasse.
At kunne læse et ord korrekt er ikke det samme som at forstå, hvad man har læst eller hørt. Læseforståelse handler om at kunne bruge sproget til at skabe mening - at forstå handlingen i en fortælling, hvem den handler om, og hvordan tingene hænger sammen.
Det starter med at kunne følge selve handlingen: hvad sker der, i hvilken rækkefølge, og hvem er involveret? Herfra handler det om at forbinde begivenheder til hinanden - at se, hvordan én ting fører til en anden - og at forstå personerne: hvorfor de handler, som de gør, og hvilke valg de træffer undervejs.
En vigtig del af læseforståelse er også at kunne bruge det, man allerede ved. Eleverne bringer deres egen viden og erfaring med ind i historien, og det kan hjælpe dem med at forudsige, hvad der sker, og genkende situationer, de selv kender.
Nogle gange står det vigtigste ikke direkte i teksten. Hvis en figur tager paraplyen frem, selvom teksten ikke siger, at det regner endnu, kan eleverne tale om, hvad de kan udlede af situationen - at kunne læse mellem linjerne på den måde er en del af det, der gør læseforståelse til mere end at genkende ord.
Til sidst handler det om at kunne sætte ord på sin egen forståelse: at genfortælle historien, og at kunne begrunde sine svar med udgangspunkt i det, man har læst eller hørt - ikke bare gætte sig frem.
Faglig progression
Arbejdet med forståelse udvikler sig gradvist gennem indskolingen. Eleverne arbejder ikke nødvendigvis med præcis de samme ting på alle klassetrin, men bygger gradvist videre på det, de allerede kan.
Konkrete metoder
Brug titlen, billedet eller begyndelsen af historien til at få eleverne til at gætte, hvad der kommer til at ske. Det aktiverer nysgerrigheden, før historien overhovedet er i gang.
Hvad tror du, der kommer til at ske?
Læs eller se ikke hele historien i ét stræk. Små stop undervejs giver plads til at tjekke, om eleverne er med, og til at tale om det, der lige er sket.
Hvad er der sket indtil nu?
Øv eleverne i at finde svar på hvem, hvad og hvor i historien. Det giver dem et fast greb om handlingen, som resten af forståelsen kan bygge videre på.
Hvem handler historien om, og hvor foregår den?
Få eleverne til at koble handlinger til deres konsekvenser. Det er en øvelse i at se sammenhænge, ikke kun i at huske, hvad der skete.
Hvorfor gjorde personen det? Hvad skete der bagefter?
Lad eleverne gengive historien - eller en del af den - med deres egne ord. Genfortælling viser, om de har forstået rækkefølgen og de vigtigste begivenheder.
Kan du fortælle, hvad der skete, med dine egne ord?
Tal om personernes følelser, ønsker, valg og relationer til hinanden. Det giver eleverne et sprog for at forstå, hvorfor nogen handler, som de gør.
Hvordan tror du, personen har det lige nu?
Til de ældre elever i indskolingen kan I begynde at tale om det, der ikke står direkte i teksten. Brug små detaljer i historien til at øve inferens.
Hvordan tror du, personen har det? Hvordan kan du se det?
Knyt historien til elevernes egne oplevelser, eller lad dem forholde sig til, hvad de selv ville have gjort. Det gør forståelsen personlig og lettere at huske.
Har du prøvet noget, der minder om det? Hvad ville du selv have gjort?
Spørgsmålsbank
De samme spørgsmål passer ikke til alle historier, men en fast samling af spørgsmål kan gøre det lettere at komme i gang. Vælg dem, der passer til elevernes alder og fortællingen.
Sådan fungerer det
Start med en fælles fortælling, som alle elever har som udgangspunkt.
Stop op ved handling, personer, valg og centrale begivenheder.
Brug spørgsmål, quiz og elevaktiviteter til at lade eleverne vise og uddybe deres forståelse.
Anbefalede historier
Fortællinger med tydelige personer, valg, problemer og konsekvenser giver gode muligheder for at stille spørgsmål på flere niveauer.
Fra biblioteket
Nye historier tilføjes løbende - biblioteket bliver kun større.
Sådan bruger du Dido
Et fælles udgangspunkt for arbejdet med forståelse.
Spørgsmål kan bruges til at følge op på centrale dele af historien.
Eleverne kan tale om personer, valg, følelser og handling.
Arbejd videre med historien gennem printbare eller andre tilknyttede aktiviteter.
Spørgsmål og svar
Læseforståelse er evnen til at forstå og bruge det, man læser eller hører - ikke kun at afkode ordene, men også at følge handlingen, forstå personerne og kunne genfortælle og begrunde sin forståelse.
Ved at arbejde med en fortælling før, under og efter - fx ved at forudsige handlingen, stoppe op undervejs for at tjekke forståelsen, og bagefter tale om personer, årsag og virkning.
Spørgsmål der beder eleverne om at forudsige, genfortælle, forklare årsag og virkning, eller sætte sig i en persons sted - fx "Hvorfor gjorde personen det?" eller "Hvad tror du, der sker bagefter?".
I 1. klasse handler det især om at finde centrale oplysninger som hvem, hvad og hvor, arbejde med rækkefølgen i historien, og svare på enkle hvorfor-spørgsmål.
I 2. og 3. klasse kan eleverne begynde at arbejde med årsag og virkning, personers valg og motivation, og efterhånden det, der ikke står direkte i teksten - samt begrunde deres svar.
Ja. En historie med tydelige personer, valg og konsekvenser giver et konkret udgangspunkt for spørgsmål på flere niveauer, fra genkaldelse af handlingen til refleksion over tema og motivation.
Vælg et undervisningsforløb og brug fortælling, spørgsmål og elevaktiviteter som udgangspunkt for arbejdet med forståelse.