Blog
Fælles læseoplevelser i børnehaveklassen
I børnehaveklassen er fælles oplæsning ofte en fast del af dagen - men der er stor forskel på, om den bare bliver læst igennem, eller om den bliver brugt som en aktiv samtale. Vil du have den fulde gennemgang af metoden bag samtalen, kan du læse dialogisk oplæsning i indskolingen. Her ser vi specifikt på, hvad der er anderledes, når målgruppen er børnehaveklassen.
Hvorfor børnehaveklassen er en særlig målgruppe
I børnehaveklassen læser de fleste elever endnu ikke tekst selv - deres adgang til fortællingen går udelukkende gennem det, de hører og ser på billederne. Det betyder, at den voksnes spørgsmål og pauser vejer tungere end i de ældre klassetrin, hvor eleverne også selv kan gå ind i teksten. Koncentrationen er typisk kortere ad gangen, så måden oplæsningen er struktureret på, har mere at sige for, om eleverne bliver med hele vejen igennem.
Gruppestørrelse har betydning
Om du læser med hele klassen eller en mindre gruppe, ændrer på, hvordan metoden fungerer i praksis. I en stor gruppe når færre elever at svare på hvert spørgsmål, og der går længere tid, før alle har været omkring. I en mindre gruppe svarer hver elev oftere, men det er ikke altid muligt at dele klassen op i den daglige praksis. Begge dele kan fungere, men det er værd at være bevidst om afvejningen - og eventuelt justere, hvor mange elever du spørger pr. spørgsmål, når du læser med hele klassen.
Et konkret greb, hvis du læser med hele klassen, er at fordele spørgsmålene på skift over flere oplæsninger - fx efter bordrækker eller en fast rækkefølge - så det ikke altid er de samme elever, der når at svare, mens resten lytter med.
Struktur er forskellen fra “bare” fælleslæsning
Meget af det, der allerede foregår i børnehaveklassen, ligner fælleslæsning: læreren læser en billedbog højt, mens eleverne sidder samlet. Forskellen fra dialogisk oplæsning er ikke billedbogen i sig selv, men om oplæsningen har en plan for, hvornår der stoppes, og hvad der spørges om. Uden struktur bliver oplæsningen typisk en oplevelse, eleverne har passivt sammen. Med struktur bliver den en oplevelse, de tager aktivt del i sammen.
Et eksempel fra børnehaveklassen
Didos fortælling “Veras store æg” har temaerne tålmodighed, nysgerrighed og forskellighed - alt sammen noget, børnehaveklassebørn kan tale om ud fra deres egne oplevelser, selvom de endnu ikke kan sætte ord på det som “temaer”. I børnehaveklassen kan samtalen tage udgangspunkt i noget helt konkret, eleverne selv har prøvet: Har du nogensinde skullet vente på noget, du virkelig gerne ville have? Hvordan var det at vente?
Overgangen til 1. klasse
Strukturen i dialogisk oplæsning ændrer sig ikke nævneværdigt, når eleverne rykker videre fra børnehaveklassen - før, under og efter-spørgsmålene fungerer stadig på samme måde. Det, der typisk ændrer sig, er sværhedsgraden: spørgsmålene kan blive mere åbne, og eleverne kan i stigende grad selv byde ind med egne iagttagelser, efterhånden som de begynder at læse enkelte ord og sætninger selv.
Sådan kommer du i gang i praksis
Fordi oplevelsen i børnehaveklassen går gennem det, eleverne hører og ser, passer en fortalt historievideo særligt godt til aldersgruppen - eleverne skal ikke selv kunne læse for at være med i samtalen. Vil du have konkrete spørgsmål til før, under og efter oplæsningen klar til brug, kan du finde en færdig liste i gode refleksionsspørgsmål til oplæsning.